mobilmenu

Om Torben

Torben Mersholm er født i 1969 på Christianshavn, men har siden 1991 boet i det nordjyske. Han er uddannet optiker og har en lang karriere bag sig som selvstændig optiker i Nørresundby. I 2017 vælger Torben at satse 100% på sin kunstneriske karriere og afhænder optikerforretningen.

Torben har altid udtrykt sig igennem tegninger og siden malerier. Som barn var han drømmende af natur, hvilket gav ham mange anmærkninger i kontaktbogen i skolen. Den første inspiration til sine tegninger har Torben hentet i tegneseriernes verden, og de humoristiske, simple og karikerede figurer præger tydeligt Mersholms tidlige værker.

En kort periode eksperimenterede Torben Mersholm med abstrakt oliemaleri, men et møde med Michael Kviums tidlige værker fik ham til at vende tilbage til det figurative. Inspirationen fra Kvium så man klart i Torben Mersholms groteske og apatiske figurere i hans tidligere værker, som humoristiske og karikerede. Dels i hans valg af motiver, der ofte var humoristiske visualiseringer af sproglige udtryk.

Men intet varer evigt.

Med maleriet “Kill your Darling” gør Torben Mersholm op med sin fortid, mændene uden overlæber og de sjove ordsprog. Med et kvælertag på en af de typiske figurer og melder han nye tider.

Man kan vel sige at han er blevet mere nysgerrig på omgivelserne. Ved blandt andet at bruge sig selv og andre nære venner, som skuespiller i et øjeblik scenarie af den tid vi lever i.

Han opgiver den “pæne” og dekorative kunst og giver pokker i, at blive mødt med “din kunst er for voldsom”.

For som han selv siger…”Skal jeg please dig eller mig selv ?”…

Hans svar giver nok sig selv, ved et blik på hans værker.

 

Udstillinger.

  • 2006 Nørhalne viser kunst
  • 2008 (Jeg går stille med døren) Solo udstilling Galleri Artmusic (Aalborg)
  • 2009 (Jeg holder hoved koldt)   Solo udstilling Galleri Artmusic (Aalborg)
  • 2018 Nørhalne viser Kunst
  • Kunst for Alle København Oktober 2018
  • 2019 Nørhalne viser Kunst
  • 2019 Påskeudstilling Brønderslev Gymnasium
  • 2019 Lokale kunstner Global Art ,Thorup
  • 2019 North 2019, ved Galleri Beck
  • 2019 Humoristerne , Galleri Knud Grothe Charlottenlund
  • 2020 Nørhalne viser kunst

På galleri

Torben Mersholm er født i 1969 på Christianshavn, men har siden 1991 boet i det nordjyske. Han er uddannet optiker og har en lang karriere bag sig som selvstændig optiker i Nørresundby. I 2017 vælger Torben at satse 100% på sin kunstneriske karriere og afhænder optikerforretningen.

Torben har altid udtrykt sig igennem tegninger og siden malerier. Som barn var han drømmende af natur, hvilket gav ham mange anmærkninger i kontaktbogen i skolen. Den første inspiration til sine tegninger, har Torben hentet i tegneseriernes verden, og de humoristiske, simple og karikerede figurer præger tydeligt Mersholms tidlige værker.

En kort periode eksperimenterede Torben Mersholm med abstrakt oliemaleri, men et møde med Michael Kviums tidlige værker fik ham til at vende tilbage til det figurative. Inspirationen fra Kvium ses stadig klart i Torben Mersholms groteske og apatiske figurer. Samtidig er det humoristiske og karikerede fra tegneserierne stadig en fast del af Mersholms univers, hvilket dels ses i hans valg af motiver, der ofte er humoristiske visualiseringer af sproglige udtryk.